Velkommen hos Psykologerne i Jernbanegade

annette-olsen-portrait

Annette Olsen

Tlf: 63 13 13 20
Træffetider:
Ingen fast telefontid

Overenskomst med Sygesikringen

Medlem af Dansk Psykolog Forening
dansk-psykolog-forening

Min faglige baggrund

  • Cand. Pæd. Psych.-uddannelsen i 1997
  • Autoriseret af psykolognævnet i 1999
  • Toårig klinisk psykologisk videreuddannelse. Afsluttet i 2000
  • Toårig kriseterapeutisk uddannelse med fokus på sorg/krise samt tab og traumer hos børn, unge og voksne. Afsluttet i 2002
  • Videreuddannelse i kognitiv terapi i 2005 og 2006. Evidensbaseret og WHO-anerkendt behandlingsmetode med deraf følgende effektive behandlingsresultater i forhold til behandling af blandt andet angst, depression, stress og PTSD.
  • Kontinuerlig mindfulnesstræneruddannelse i årene 2006-2010. Mindfulnesstræning henvender sig til alle, der ønsker at træne nærvær og finde indre ro. Metoden er effektiv og bidrager med redskaber til stressreduktion og angstreduktion samt forebyggelse af depression. Desuden har mindfulnesstræning en positiv effekt på blandt andet kroniske smerter og blodtryksproblemer og bidrager til at forbedre immunforsvaret.
  • EMDR-uddannelse i årene 2009-2010. Evidensbaseret og højeffektiv behandlingsterapi med varig effekt som på verdensplan har hjulpet millioner af mennesker med at blive frigjort fra mange typer af psykologisk stress og belastninger som for eksempel angst, mareridt, flashbacks, påtrængende erindringer, søvnproblemer, irritabilitet og koncentrationsbesvær, herunder PTSD. EMDR er anerkendt og anbefalet af WHO som en af de bedste terapiformer til behandling af psykologiske følgevirkninger af traumer og kriser – herunder blandt andet PTSD, som er en tilstand, der kan opstå som en reaktion på en traumatisk hændelse.
  • Videreuddannelse og mangeårig erfaring indenfor disciplinerne krisestyring og psykologisk debriefing, der omhandler en særlig velstruktureret samtaleform med henblik på symptomlindring og hurtigere psykisk restitution i relation til traumatiske hændelser.
  • Mangeårig erfaring og videreuddannelse relateret til supervision af diverse faggrupper.
  • Siden 1999 krisepsykolog i diverse anerkendte og velrenommerede krisenetværk og psykologfaglige netværk med deraf følgende mangeårig erfaring og ekspertise indenfor blandt andet krisebehandling og traumebehandling, herunder akut krisehjælp i indland og udland i form af såvel individuel hjælp som hjælp i grupper.
  • Kontinuerlig kursusdeltagelse indenfor en bred vifte af relevante arbejdsområder. Blandt andet adskillige kurser samt videreuddannelser indenfor stressbehandling og angstbehandling - herunder stresshåndtering og angstreduktion.
  • Foruden mangeårig erfaring indenfor voksenområdet har jeg betydelige kompetencer indenfor børn- og ungeområdet med baggrund i tidligere ansættelses- og uddannelsesmæssige forhold. Af relevans for dette kan nævnes min erfaring som klinisk psykolog såvel i kommunalt regi som i amtsligt dag- og døgnbehandlingsregi. Desuden erfaring fra såvel børneafdeling som børne- og ungdomspsykiatrien indenfor hospitalsvæsenet. Herudover min bagvedliggende uddannelsesmæssige baggrund som lærer, speciallærer og talepædagog hvor mit faglige og interessemæssige omdrejningspunkt har været børn og unge med særlige vanskeligheder.
  • Undervisningserfaring og konsulentopgaver ved Danmarks Pædagogiske Universitet (Danmarks Lærerhøjskole)

 

Opgaver

  • Mit arbejdsområde omfatter behandling af børn, unge, voksne, par og grupper, samt arbejdspladser og organisationer.
  • Sorg/krise og tab/traumebehandling
    Som krisepsykolog udfører jeg akut krisehjælp såvel i min praksis som for eksempel på hospitaler, arbejdspladser, telefonisk, eller i de ramtes eget private hjem.
    Konkret arbejder jeg blandt andet med trafikulykker, togulykker, arbejdsulykker, røverier, selvmord, vold og trusler, overfald, drukneulykker, brandulykker, eksplosionsulykker, dødsfald – herunder spædbarnsdød, invaliderende og livstruende sygdom, komplicerede sorgprocesser, naturkatastrofer, voldtægt, voldtægtsforsøg, mobning, fyring, skilsmisse, m.m.
    Foruden de akutte hændelser arbejder jeg dagligt med langtidsfølgevirkninger af traumatiske hændelser. Herunder blandt andet PTSD-behandling.
    Behandlingen finder sted såvel individuelt som i større eller mindre grupper. Herunder debriefingopgaver i forbindelse med akutte voldsomme hændelser, primært relateret til personalegrupper på diverse såvel større som mindre arbejdspladser.
    Desuden udfører jeg krisestyringsopgaver i forbindelse med traumatiske hændelser.
  • Supervision
    Supervision af diverse faggrupper, herunder blandt andet ansatte på behandlingsinstitutioner og opholdssteder, plejefamilier, børnehaver og skoler, kommuner, SSP-medarbejdere, m.v. Supervisionen foregår enten i mine lokaler eller på den givne arbejdsplads, såfremt dette ønskes.
  • Mindfulness
    Jeg arbejder med mindfulnesstræning såvel individuelt som i grupper. Herunder stressreducerende mindfulnesskurser for diverse arbejdspladser og organisationer. Målgruppen er her såvel personer, som er plaget af angst, stress, tilbagevendende depressioner, kronisk smerte, eller personer der blot ønsker redskaber til at forebygge for eksempel stress.
    Jeg har erfaring med mindfulnesstræning via et veldokumenteret og evidensbaseret otte-ugers program, der er systematisk opbygget med henblik på at optræne centrale mindfulnessfærdigheder, hvilket blandt andet indebærer at møde sig selv med positive grundholdninger som for eksempel venlighed, åbenhed, tålmodighed, udholdenhed og medfølelse. At håndtere sine problemer og være opmærksom på sine tankers kraft, såvel når disse er positive, som når de er dømmende og negative. At anvende åndedrættet som anker til sin opmærksomhed og adgang til kontakt med nuet og derved opnå træning i at flytte opmærksomheden væk fra den tankeaktivitet, som fjerner dig fra nuet. At opdage, at tanker er automatiske mentale konstruktioner, som ikke nødvendigvis afspejler virkeligheden. At opbygge færdigheder, som muliggør accept af ubehagelige følelser.
  • Øvrige opgaver
    Desuden behandler jeg dagligt mennesker som er plaget af angst, depression, stress og selvværdsproblemer.

Psykologerne i Jernbanegade . Jernbanegade 19, 3. sal . 5000 Odense C

Copyright © 2014. All Rights Reserved.